EM 2001/30

 

Bemærkninger til forslag til landstingsforordning om takstmæssig hjælp

 

Almindelige bemærkninger

På Landstingets forårsmøde 2001 fremlagde Landsstyret en redegørelse om principper for en fremtidig arbejdsløshedsforsikringsordning.

De 5 hovedprincipper i en fremtidig arbejdsløshedsforsikringsordning vil være:

1) Der skal sikres incitament til selvforsørgelse, d.v.s. det skal kunne betale sig at arbejde.
2) Ordningen skal finansieres af lønmodtagere og arbejdsgivere med mulighed for, at Landskassen kan give tilskud. Der skal endvidere sikres ligestilling mellem forskellige lønmodtagergrupper på arbejdsmarkedet.
3) Der skal sikres ret og pligt for den ledige til beskæftigelse/aktivering.
4) Administrationen skal foregå hos én instans, som hensigtsmæssigt kan være de kommunale arbejdsmarkedskontorer, så den ledige ikke straks gøres til en social klient.
5) Hjælpen gøres skattepligtig, så modtageren ligebehandles med borgere, som modtager løn, pension og andre former for indkomster.

Landstinget tilsluttede sig redegørelsen, samt at etableringen af en arbejdsløshedsforsikring skal foregå i to faser.

Første fase er ændring af landstingsforordning om takstmæssig hjælp fra det offentlige, så der indføres bestemmelser om ret og pligt til beskæftigelse/aktivering, fjernelse af kravet om medlemskab af S.I.K samt administrative forenklinger.

I overensstemmelse hermed fremsættes vedlagte forslag til en ny landstingsforordning om takstmæssig hjælp på Landstingets efterårsmøde 2001 til ikrafttræden den 1. januar 2002. Udover ovennævnte ændringer har det været overvejet, at den takstmæssige hjælp skal være skattepligtig.

Ændring fra skattefritagelse til skattepligt har indflydelse på både hjælpens størrelse og bloktilskudsforhandlingerne med kommunerne. På grund af det sene tidspunkt for behandling af forslaget på EM 2001 er det fundet mest hensigtsmæssigt, at den nuværende ordning med skattefritagelse for takstmæssig hjælp fortsætter.

Landsstyret har nærmere overvejet forslaget om fjernelse af kravet om medlemskab af S.I.K. som betingelse for udbetaling af takstmæssig hjælp og undersøgt mulighederne for en ændring af bestemmelsen. Forslaget har været forelagt S.I.K., som har udtalt, at de ikke har indvendinger mod en ændring, hvor kravet om medlemskab af S.I.K. fjernes, forudsat deres medlemmer ikke bliver stillet dårligere end i dag. Det bliver de ikke med det fremlagte forslag.

Den nuværende landstingsforordning om takstmæssig hjælp er fra 1982, og den er ændret adskillige gange. De nærmere bestemmelser om administration af ordningen m.v. er fastsat i cirkulære nr. 169 af 21. december 1994 med senere ændring.

Der vil fortsat kunne udbetales takstmæssig hjælp i 13 uger inden for 12 måneder under henholdsvis arbejdsløshed og sygdom.

Bestemmelsen om supplerende takstmæssig hjælp, der kunne udbetales i 5 uger inden for 12 måneder foreslås ophævet. Den supplerende takstmæssige hjælp i henhold til nuværende bestemmelse ydes, såfremt en lønmodtager aftaler med sin arbejdsgiver, at vedkommende i en kortere periode arbejder på nedsat tid. Det kan enten skyldes forhold på arbejdspladsen, f.eks. råvaremangel eller helbredsårsager. Ordningen er meget tung at administrere i forhold til betydningen for den enkelte, og anvendelsesmuligheden er minimal.

En tidssvarende ordning vil nærmere overvejes i forbindelse med etablering af en arbejdsløshedsforsikringsordning.

Personer, som er ledige enkelte dage i løbet af en uge, kan få takstmæssig hjælp for de enkelte dage, og bliver dermed ikke berørt af ændringen.

Før forordningens ikrafttræden den 1. januar 2002 vil der blive udarbejdet en instruks, som bl.a. vil indeholde eksempler på beregning.

Derudover er der foretaget redaktionelle ændringer i forhold til den nuværende forordning. Som følge af ændringer i den kommunale styrelseslov er socialudvalget ændret til kommunalbestyrelsen. Afgørelser vil fortsat kunne træffes på politisk eller administrativt niveau på vegne af kommunalbestyrelsen.

Personer med fast bopæl uden for kommunal inddeling skal som hidtil rette henvendelse til Landsstyret, som varetager opgaver svarende til kommunerne for denne personkreds. Dette følger af Landstingsforordning om socialvæsenets styrelse og organisation.

Forslaget har været til høring hos KANUKOKA, arbejdsmarkedets parter og internt i Hjemmestyret. De fremkomne bemærkninger har ikke medført ændringer i forslaget til forordning, men der er tilføjet flere bemærkninger til belysning af enkelte bestemmelser.

Forslaget til ophævelse af bestemmelsen om supplerende takstmæssig hjælp har været til høring i S.I.K. Dette har ikke medført ændringer i forslaget, men få tilføjelser til bemærkninger hertil.

 

Økonomiske konsekvenser

Forordningen forventes at medføre en mindre merudgift for kommunerne på grund af udvidelse af personkredsen, der kan få takstmæssig hjælp. En del af de ekstra udgifter vil blive modsvaret af besparelser på offentlig hjælp. Merudgiften er indarbejdet i det kommunale bloktilskud, som på denne baggrund er blevet øget med kr. 5 mio. i 2002.

 

Administrative konsekvenser

Forordningen forventes at medføre mindre administration i kommunerne på grund af følgende forenklinger:

 

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

 

Til § 1

I den nuværende forordning er der anført, at der tillige kan ydes takstmæssig hjælp under barsel. Bestemmelserne herom fandtes i landstingsforordningens kapitel 5, der blev ophævet med vedtagelsen af landstingsforordning om orlov og dagpenge i forbindelse med graviditet, barsel og adoption.

Der er endvidere anført en definition af lønmodtagerbegrebet. Det er uden betydning om lønnen udbetales pr. time, uge, måned eller på akkord, men lønnen skal af arbejdsgiveren indberettes som skattepligtig. Det er ligeledes uden betydning, om beskæftigelsen er i et kommunalt aktiveringsprojekt eller arbejde med løntilskud som led i en revalideringsplan.

Frierhververe kan ikke betragtes som lønmodtagere. Fangere, selvstændige fiskere, fåreholdere og lignende falder således uden for lønmodtagerbegrebet. Uden for lønmodtagerbegrebet falder endvidere visse repræsentanter, der stort set selv tilrettelægger deres arbejde, artister, musikere m.v., såfremt de honoreres for enkeltstående tilfælde af optræden samt free lance tolke, konsulenter der virker i eget navn m.fl.

 

Til § 2

Betingelserne for at modtage takstmæssig hjælp er krav om alder eller forsørgerpligt, bopæl samt et krav om forudgående beskæftigelse. Kommunen har oplysninger om de to første krav via folkeregistret. Kravet om beskæftigelse skal dokumenteres af ansøgeren om takstmæssig hjælp gennem lønsedler og dokumentation fra arbejdsgiveren om ansættelsesforholdets ophør.

 

Til § 3

Der kan ikke ydes takstmæssig hjælp til personer, der i henhold til anden lovgivning modtager hjælp til deres forsørgelse gennem det offentlige, herunder alderspension og førtidspension.

Andre pensioner, f.eks. aktuelle eller opsatte tjenestemandspensioner eller arbejdsmarkedspensioner, har derimod ingen indflydelse på retten til takstmæssig hjælp.

 

Til § 4

Bestemmelsen er med få sproglige ændringer enslydende med den nuværende forordnings § 8. Der er ikke foretaget realitetsændringer.

Udover de almindelige betingelser i §§ 1 - 3 skal den ledige som yderligere betingelse for at modtage takstmæssig hjælp under arbejdsløshed være til rådighed for arbejdsmarkedet og udvise både vilje og evne til at påtage sig arbejde. Dette gælder både ved anvisning af almindeligt arbejde og ved anvisning af arbejde i kommunalt aktiveringsprojekt.

Før udbetaling skal der foreligge dokumentation for, at ansøgeren har tilmeldt sig arbejdsmarkedskontoret som ledig, og at der ikke kan anvises beskæftigelse.

Hvis en person vægrer sig ved at påtage anvist arbejde med påstand om ikke at kunne bestride arbejdet af helbredsmæssige grunde, kan kommunen pålægge vedkommende at dokumentere dette ved lægeerklæring. Udgiften hertil afholdes af kommunen.

Øvrige forhold, som den ledige kan påberåbe sig for ikke at kunne påtage sig anvist arbejde, kan være manglende uddannelsesmæssige kvalifikationer eller manglende transportmulighed til det pågældende arbejdssted. Disse øvrige forhold vil nærmere blive beskrevet i bekendtgørelse om rådighedspligt udstedt med hjemmel i § 4, stk. 5.

Ved selvforskyldt ledighed forstås bl.a., at en person uden rimelig grund opsiger eller forlader sit arbejde eller selv har foranlediget sin afskedigelse ved misligholdelse af ansættelsesforholdet. Ved selvforskyldt ledighed er der således ingen ret til takstmæssig hjælp.

Det har været overvejet at fremsætte forslag om, at en person ved selvforskyldt ledighed efter en karensperiode skulle kunne opnå ret til takstmæssig hjælp. Dette er imidlertid ikke fundet hensigtsmæssigt, navnlig af administrative årsager. Hvis en person, der selv har sagt sit arbejde op, efterfølgende ved dom eller efter forhandling mellem pågældende faglige organisation og arbejdsgiveren får medhold i, at vedkommende havde en rimelig grund til opsigelse, vil der kunne udbetales takstmæssig hjælp med tilbagevirkende kraft.

Under ferieperioder er den hjælpsøgende ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, hvorfor der ikke kan udbetales takstmæssig hjælp. Tilsvarende gælder ved strejke og lock-out.

Der er tilføjet en bemyndigelse for Landsstyret til at fastsætte nærmere regler for rådighedsforpligtigelsen. Landsstyret vil udsende bekendtgørelse om ret og pligt til beskæftigelse/aktivering med hjemmel i denne forordning før dens ikrafttrædelse den 1. januar 2002.

 

Til § 5

Bestemmelsen er en videreførsel af nuværende § 9.

Ved sygdom af kortere varighed, der ikke skyldes en arbejdsskade, ydes takstmæssig hjælp først fra 3. sygedag. Denne karensbestemmelse er videreført, da den ikke hidtil har givet anledning til kritik og samtidig sparer kommunen for arbejde i forbindelse med ganske kortvarig sygdom. Medlemmer af S.I.K. kan få sygeløn i henhold til overenskomsten herom. Den aktuelle sygeløn udgør kr. 60,- pr. dag.

Dokumentation for sygdommen kan foreligge ved underskrevet erklæring på tro og love.

Selv om sygdommen skyldes en arbejdsskade, udbetales takstmæssig hjælp som ved andre sygdomstilfælde. Hvis sygdommen efterfølgende anerkendes som arbejdsskade med udbetaling af erstatning til følge, skal der ske tilbagebetaling af den takstmæssig hjælp, jfr. § 11.

 

Til § 6

Bestemmelsen svarer til nuværende forordnings § 10. Tilbud om anden hjælpeform vil navnlig være revalidering eller førtidspension.

 

Til § 7

Bestemmelsen svarer til nuværende forordnings § 11 med den tilføjelse, at udgifterne til lægeerklæring afholdes af kommunen, som svarer til praksis. Kommunen afgør ud fra en konkret vurdering af den enkelte sag, om det anses for nødvendigt at indhente en lægeerklæring

 

Til § 8

Efter den nuværende forordning findes der to forskellige takster, hvor hovedreglen er, at der ydes en takst på 50% af den nævnte løn. For gifte ansøgere, der er eneforsørgere, er taksten dog 60%.

Den foreslåede fælles takst er gennemsnittet af de nuværende to takster. Udover at der hermed sker en administrativ lettelse for kommunen, er det fundet hensigtsmæssigt, at alle personer, der er berettigede til takstmæssig hjælp får den samme ydelse uanset deres forsørgerstatus og hidtidige indkomstniveau. Dette stemmer overens med, at lønnen ikke afhænger af lønmodtageres forsørgerpligter.

Beregningen foretages ved at sammentælle arbejdstimer de sidste 13 uger ud fra løn- eller arbejdssedler. Er der under 180 timer, er der ikke ret til takstmæssig hjælp. Viser sammentællingen mellem 180 og 520 timer, skal det gennemsnitlige ugentlige timetal beregnes. Viser sammentællingen 520 timer eller derover, indgår timetallet med 40 pr. uge, når takstmæssig hjælp beregnes. Såfremt den hjælpsøgende har holdt ferie inden for de sidste 13 uger, beregnes gennemsnitstimetallet på grundlag af den øvrige 13 ugers periode.

Den hidtidige bestemmelse om, at der hver uge skal foretages ny beregning og hvor antal udbetalte timer med takstmæssig hjælp indgår i beregningsgrundlaget, foreslås ophævet. Det giver en administrativ lettelse for kommunen i forhold til nu.

Der skal således alene ske en ny beregning, når vedkommende igen opfylder beskæftigelseskravet om mindst 180 timers arbejde inden for 13 uger, og der i de 13 uger ikke er udbetalt takstmæssig hjælp.

Ny takst for timebetaling får virkning fra den 1. mandag efter offentliggørelsen, således at der ikke skal ske regulering af allerede udbetalte ydelser. I de år, hvor der forhandles ny overenskomst kan den nye timesats først offentliggøres efter underskrivelsen af overenskomsten. Indtil dette sker, udbetales med hidtidig sats.

Udbetalingen kan som hidtil ske kontant eller ved indsættelse på ansøgerens konto.

 

Til § 9

Bestemmelsen svarer til den nuværende forordnings § 16. Det er bopælskommunen, der behandler ansøgninger om takstmæssig hjælp og udbetaler hjælpen. Ansøgninger fra personer med bopæl uden for den kommunale inddeling sendes til Hjemmestyret, som varetager sagsbehandlingen og udbetaler hjælpen.

 

Til § 10

Denne og de følgende to paragraffer svarer til nuværende forordnings kapital 2 med sproglige rettelser. Den nuværende forordnings § 4 om oplysningspligt foreslås fjernet, da det allerede følger af Sagsbehandlingslovens bestemmelser, at en ansøger skal afgive de fornødne oplysninger til sagen, samt at der kan indhentes oplysninger fra andre myndigheder for at få sagen oplyst.

 

Til § 11

Bestemmelsen svarer til nuværende forordnings § 6 og fastslår princippet om, at der ikke må være tale om dobbeltydelse for samme begivenhed. Eventuel tilbagebetaling vil ske efter reglerne for inddrivelse af gæld til det offentlige. Bestemmelsen vil navnlig finde anvendelse i de situationer, hvor sygdom efterfølgende anerkendes som arbejdsskade, eller lønmodtageren efterfølgende får udbetalt løn i en opsigelsesperiode eller en længere opsigelsesperiode end oprindeligt antaget.

 

Til § 12

Bestemmelsen svarer til den nuværende forordnings § 7. Kommunen træffer beslutning om tilbagebetaling, når en ydelse er udbetalt uberettiget på grund af ansøgerens forkerte eller mangelfulde oplysninger.

 

Til § 13

Bestemmelsen svarer til den nuværende forordnings § 17. Kommunernes udgifter til takstmæssig hjælp indgår i det kommunale bloktilskud.

 

Til § 14

Bestemmelsen svarer til nuværende forordnings § 18 med den ændring, at det er præciseret, hvilke afgørelser der kan klages over til Det sociale Ankenævn. Dette er sket for at begrænse antallet af sager, der indbringes for ankenævnet, til de sager, hvor kommunen har foretaget en skønsmæssig vurdering.

Den hidtidige angivelse af 4 ugers frist for anke er fjernet, da det vil være den anførte frist i landstingsforordning om socialvæsenets styrelse og organisation, der vil være gældende.

 

Til § 15

Forordningen foreslås at træde i kraft 1. januar 2002. Samtidig ophæves den tidligere forordning med ændringer samt tilhørende cirkulære.

Der foreslås en overgangsordning for de personer, der modtager taktsmæssig hjælp den 31. december 2001, således at den fremtidige udbetaling sker på grundlag af det timetal, der lå til grund for beregningen den 31. december 2001.